Jeg har tidligere gerne ville lave en plejevejledning som var en smule mere beskrivende end den man ofte får med når man køber en pakke hår, så her er 1. del af seks som har med behandling af håret inden man får sine extensions sat på.
Før påsætningen skal du vaske dit hår med en rensende shampoo uden balsameffekt, og kun anvende balsam i de aller-yderste længder (hvis du absolut slet ikke kan undvære balsam), for at opnå optimal vedhæftning til dine bondings.
Hair Extensions

Bruges balsam inden håret sættes på, vil håret blive helt glat, og hermed vil dine extensions hurtigere glide af.

Du skal have helt rent og tørt hår inden du går igang. Det er vigtigt at håret er helt tørt.
Ved pålimning er det vigtigt at du ikke vasker håret de første 48 timer efter påsætningen, for at sikre at limen hærder fuldstændigt op.