Det her er 2. tip til at holde sine extensions i længere tid, og det drejer sig om at holde håret rent.

Sved og urenheder får nemlig håret til at samle sig ved hovedbunden, med risiko for at det filtrer.
Du bør derfor vaske håret mindst 2 gange om ugen, og helst hver anden dag.
Ligesom dit eget naturlige hår.
Red håret igennem før du vasker det og påfør gerne leave-in balsam i længderne (ca. 10 cm. fra hovedbunden og ned), inden hårvask.
Vask håret i nedadgående strygende bevægelser, sektion for sektion.

Massér ikke hårbunden ved vask, som du vil gøre det hvis ikke du har extensions i.
Hvis du ikke føler du får håret ved hovedbunden vasket ordentligt, kan du evt. hælde en lille håndfuld shampoo over i en tom flaske, påfylde varmt/lunkent vand til flasken er ca. halvt fyldt, ryste sammen og derefter hælde blandingen ned over hovedbunden, hvorefter du ”krammer” blandingen forsigtigt ind i håret og hovedbunden.

Benyt helst en shampoo uden kemikalier, for at undgå at svække dine bondings.
Efter vask, anbefales det at anvende en god balsam, men kun i længderne (ca. 10 cm. fra hovedbunden og ned, da dine bondings kan blive bløde og ødelægges/svækkes af balsamprodukter).

Er håret med blødt krøl har det fået en mild permanent på store spoler,og det er vigtigt man anvender produkter der understøtter krøl for at bevare optimal krøl.

Afslut enhver hårvask med omhyggeligt og forsigtigt at rede hele håret igennem.