Efter påsætning er det normalt at man taber op til 10 % af sine strands i løbet af hårets ”levetid”… af den ene eller anden grund – det er helt normalt, og har du fået sat 200 stk. på, kan det næppe overhovedet ses. Vi anbefaler alligevel at du gemmer totterne, for hvis det bliver til mere end det, kan du ofte få dem sat på igen af din stylist/salon.

Jeg anbefaler at du bruger lidt extra tid på hår-børstningen hver dag, idet hair-extensions kræver mere omtanke og forsigtighed end frisering af eget langt hår.   Du må ikke rykke for hårdt når du reder håret, og det er en god idé at starte nedefra og op, sektion for sektion, indtil du når ”hele vejen rundt”.

Hvis ikke du er vant til langt hår, vil du måske blive forbavset over at der sidder en hel del hår tilbage i kammen/børsten, men ta´ det roligt – det er helt normalt at dine extensions ”fælder” lidt, præcis som alm. hår. Det ser bare ud af mere når håret er længere end det plejer.

Alle mennesker taber op til 100 hår strå om dagen… det er mange, og størstedelen af disse bliver siddende i dine bondings, hvorfor det kan se ud som om man har tabt en hel masse hår når man efter 2-6 måneder, alt efter hvilken metode der er brugt, får aftaget sine extensions. Husk at langt de fleste er hår der har løsnet sig selv og normalt falder af.